

En kop kaffe ved skærmen
Projektetets erfaringer udgives
Projektet Skærmkaffe er afslutning. I slutningen af november 2023 afholdt vi sammen med SUS en temaformiddag med erfaringsudveksling om, hvordan virtuelle fællesskaber kan give værdi for ældre i sårbare positioner. Her deltog forskere, fagfolk og repræsentanter fra flere organisationer. der har erfaringer med virtuelle fællesskaber.
Projektet munder ud i en læringspublikation fra projektet, som forhåbentligt vil inspirere andre. Følg med her - den bliver snart udgivet.
Projektet er støttet af VELUX FONDEN.
Ud af ensomheden
Omkring fire pct. at de ældre over 65 år føler sig ensomme. Forekomsten af ældre, der føler sig ensomme, stiger med alderen, og er over 10,5 pct. for ældre over 85 år. Vi ved at nære, sociale relationer er en af de vigtigste forudsætninger for menneskers mentale sundhed og livskvalitet. Nyere forskning har samtidig dokumenteret, at langvarig ensomhed omvendt medfører betydelige, negative sundhedsmæssige konsekvenser. Formålet med ’Skærmkaffe’ er at etablere virtuelle fællesskaber for ældre, som af forskellige grunde føler sig ensomme eller isoleret i hjemmet. Gennem de virtuelle fællesskaber vil ældre få mulighed for at komme i kontakt med andre ligestillede. Brugen af virtuelle møderum vil betyde, at de ældre bliver en del af et fællesskab og får dækket behov for samtaler med andre. Det er forhåbningen, at de virtuelle fællesskaber med tiden også vil føre til at deltagerne mødes fysisk, men projektets primære fokus er at afprøve det virtuelle element, og om det virtuelle samvær kan bidrage til at de deltagende ældre føler sig mindre ensomme og har bedre trivsel.
Skærmkaffe i jeres menighedspleje
Mange danskere har gennem 2020 opnået positive erfaringer med at mødes online i forskellige fællesskaber, både privat og arbejdsrelateret. Det har været en nødvendighed pga. Covid-19-restriktioner, men det har også vist sig, at de virtuelle møder kan være et rigtig godt alternativ til at mødes fysisk. De gode erfaringer med virtuelle fællesskaber skal også komme ældre til gode.
Er der ældre I jeres sogn, der kunne have glæde af at mødes på denne måde?
Selve grundideen er at 3-4 ensomme ældre sættes sammen i en virtuel gruppe, som mødes en gang ugentligt i en given periode (fx fem gange med mulighed for at forlænge aftalen). Gruppen faciliteres af en ‘vært’, som er en af de aktive ældre frivillige i menighedsplejen eller menighedsrådet. Indholdet på møderne defineres af de ældre selv.
Hvordan kan I være med?
Projektet har nået sin afslutning, laboratoriearbejdet er slut. Vi vil gerne sprede den ny viden. Hvis jeres menighedspleje vil i gang med skærmkaffeprojekter, er I velkommen til at kontakte os.
Kontakt: Mei Petersen - Klp@menighedsplejen.dk eller tlf. 26890639
Måske er du også interesseret i
Diakonikatalog med en præsentation af forskellige diakonale aktiviteter. Man kan både finde en punktuel manual for, hvordan man kommer i gang og historier om, hvad andre har fået ud af aktiviteten. Læs på skærmen her. Download her
I dette hæfte finder I inspiration og vejledning til at oprette besøgstjenester i de lokale sogne.
Vi tilbyder kurser om diakonale emner
Læs mere

