

Folkekirkens Feriehjælp
Hvordan kan jeres sogn være med?
Den lokale menighedspleje og Menighedsplejen i Danmark indgår en aftale omkring Folkekirkens Feriehjælp. Opgavefordeling er følgende:
Menighedsplejen i Danmark bistår med:
- Ansøgning til Arbejdsmarkedets Feriefond
- Introduktion af frivillige rejseledere
- Regnskab til Arbejdsmarkedets Feriefond
- Bookning af huse på feriesteder og kontakten til feriestederne
- Vejledning til rekruttering af familier
- Skemaer til hjælp for sognene
- Økonomisk tilskud til transport, mad, aktiviteter på ferien
- Rapport til Arbejdsmarkedets Feriefond
Menighedsplejen:
- Betaler 7.500 kr. for en uges ferie for seks familier og to frivillige
- Udvælger seks familier
- Holder formøde med familier
- Står for transport til og fra feriestederne
- Rekrutterer to frivillige rejseledere
- Planlægger og udfører aktiviteter for familierne på ferien
- Står for kontakten til familierne på ferien
- Forestår evaluering sammen med familien overfor Arbejdsmarkedets Feriefond
- Udvikler Folkekirkens Feriehjælp sammen med Menighedsplejen i Danmark
- Styrer ferieugens økonomi og regnskab, som efterfølgende sendes til Menighedsplejen i Danmark
Hvis jeres sogn gerne vil være med i Folkekirkens Feriehjælp, skal I kontakte konsulent Mei Petersen på tlf. 26 89 06 39 eller på klp@menighedsplejen.dk. I kan både tilmelde jer eller bare høre mere.
Fra ferie til langvarigt netværk
Folkekirkens Feriehjælp giver udsatte familier mulighed for at komme på ferie, og erfaringer viser, at ferien har en positiv langtidsvirkning for de familier, der har deltaget. Gennem blandt andet naturaktiviteter på ferien bliver deltagerne motiveret til at involvere sig i netværksaktiviteter i sognet. Netværket kan blive et fast og trygt holdepunkt i en hverdag, der ellers er præget af udfordringer og problemer for børnefamilierne.
”Vi kommer hinanden ved på den fede måde” sådan fortæller Bettina, der har været deltager på ferier med kirken flere gange.
Værdien af de frivilliges omsorg overfor både voksne og børn er stor. Deltagerne oplever et styrket selvværd gennem de tillidsfulde relationer, der bliver opbygget under ferieopholdet. Effekten kan være, at deltagerne overvejer at finde tilbage til arbejdsmarkedet eller påbegynde en uddannelse. Nogle forældre ender med at blive frivillige i deres egne sogne i arbejdet med netværksaktiviteter, på ferieophold eller i genbrugsbutikkerne. Projektet gavner altså deltagerne, men også sognene generelt.
Diakoni - et stykke forebyggende arbejde
Et sogn kan give seks familier en uges sommerferie i sommerhus eller ferielejlighed på et af følgende feriesteder: Vigsø Feriecenter, Marielyst Ferieby eller Helsingør Ferieby.
Det er Arbejdsmarkedets Feriefond der økonomisk gør projektet muligt. Arbejdsmarkedets Feriefond har en række kriterier til de deltagende børnefamilier. Kriterierne for 2025 ser således ud:
Ansøgerne skal modtager offentlig forsørgelse, eller deres indtægter må ikke overstige dagpengesatsen, og hvor mindst et medlem af familien har sociale eller helbredsmæssige problemer. Der skal være hjemmeboende børn under 18 år.
Alle familier skal udfylde og underskrive ansøgningsskemaet fra Menighedsplejen i Danmark, og have underskrift fra kommunen på, at de er på overførselsindkomst.
Måske er du også interesseret i

Vil dit sogn invitere lokale familier med på ferie?
Tilmelding til ferieprojektet foregår i januar. Kontakt os, hvis du ønsker at høre mere!
Diakonikonsulent Mei Petersen e-mail
OBS! Man kan ikke søge om ferie direkte hos os.
Hvis du og din familie gerne vil med på ferie skal du henvende dig hos din lokale folkekirke, og spørge dem, om de er med i Folkekirkens Feriehjælp. Hvis de er med, kan du søge hos dem. Ellers kan du desværre ikke søge ferie hos os.

Med dit medlemskab støtter du

