Vil du skabe diakonal innovation?

Vi støtter dit nye projekt

Har du  en idé til et nyt diakonalt projekt, der kan være til gavn for en ny målgruppe i din lokale menighedspleje, men mangler du økonomiske støtte til det?

Hvis du kan svare ja til ovenstående, så har du nu en mulighed for søge økonomisk hjælp hos os til at realiserer din idé!

Vi vil gerne være med til at udvikle diakonien lokalt ved at støtte nye innovative diakonale projekter i hele landet, som senere kan være til inspiration for andre. Derfor har flere af modtagerne af den innovative diakonale fond deltaget på vores årsmøde og fortalt om deres erfaringer til andre medlemmer, så de kan få del i erfaringerne. 

Har du spørgsmål til ansøgningsprocessen eller vil du have sparring på dine projektideer, er du velkommen til at kontakte os på e-mail: info@menighedsplejen.dk. 

Søg inden 31. maj 2025

Næste ansøgningsfrist er foråret 2025

Kravene for at søge er følgende:

  • I skal være medlemmer hos os for søge midler.
  • Projektet skal være nyt, enten i forhold til aktivitet eller målgruppe. Du bestemmer selv om det er aktiviteten eller målgruppen, der skal være nyt.
  • Projektet skal have et budget på minimum 10.000 kr. og maksimum 50.000 kr. og det skal afholdes i 2025-26
  • I skal dele jeres erfaringer til inspiration for andre, hvis I modtager en bevilling. I løbet af projektet skal I skrive to historier, som vi kan dele på de sociale kanaler. Derudover skal I deltage på vores årsmøde i 2025. 

Send din ansøgning til mmm@menighedsplejen.dk

Unge projekt i 2024

Kapernaums Sogn har fået midler til unge projekter i 2024. 

Vi har tidligere støttet

Menighedsplejen i Danmarks Innovative Diakonale Fond har støttet nytænkende projekter hos vores medlemmer de senere år. Du kan finde inspiration ved at læse om de projekter, vi har støttet nedenfor. 

 

Støttede projekter i 2023

Søndersø Sogn - til sorggrupper for børn og unge. 

Lemvig Bykirke - til opstart af familienetværk for enlige forsørgere. 

Menighedsplejen og Kirkens Genbrug i Sejs Svejbæk - til indkøb af symaskine til ny redesign-værksted i socialt og bærerdygtigt landsbyprojekt. 

Haraldskirken - til efterårsferieaktiviteter for børn i 4. - 6. klasse i Høje Gladsaxe. 

 

Støttede projekter i 2022: 

"Inspiration til livsglæde, selvværd og mindfulness". Et projekt i Diakoniens Hus i Tingbjerg, hvor unge kvinder mødes og stifter bekendtskab med emner som selv-omsorg, at sætte grænser, at lære sig selv at kende og at turde åbne sig for andre.

"Hjælpende Hænder". Et diakonalt tiltag i Bistrupkirken i Hjørring, hvor kirken gennem en bod ønsker at samle flere penge ind til sognets menighedspleje.

"Maria projektet". Et kunstprojekt med base i Mariakirken i København. Projektet søger altså at finde nye social-etiske modeller for samtale, samvær og samfund gennem kirkens og billedkunstens rum.


Støttede projekter i 2021: 

"Nyt liv i brugte computere" – Husum Sogns Menighedspleje. Læs mere
”Hvad hjertet er fuldt af” - podcast med livshistoirer fra Diakoniens Hus i Tingbjerg. Læs mere. Lyt til podcasten her
"Stressfri i Folkekirken" – Fra Vesterbro til Frederiksberg. Læs mere. Læs Stressfri manual 


Støttede projekter i 2020

Livsfortællinger i Kirken i Hinnerup. Læs mere.
Spille-Legedage i Gellerup. Læs mere.

Praktisk og information

Ansøgningsfrist til næste pulje er 31. maj 2025.
Send din ansøgning til mmm@menighedsplejen.dk

Kravene for at få støtte:
I skal være medlemmer

Projektet skal have et budget på minimum
10.000 kr. og afholdes i 2025-26

Projektet skal være nyt enten i forhold til målgruppen eller aktiviteterne

Søndersø Sogn fik midler til sorggrupper for børn. Tryk på billedet og se video

Se video om symaskiner til Sejs Svejbæks genbrugsværksted

Lyt til livshistorier fra Diakoniens Hus fra TIngbjerg

Hvad hjertet er fuldt af

Se nogle af vores aktiviteter her