
Årsmøde 2024
Tak for jeres bidrag til et godt årsmøde. Her på siden vil der de følgende dage komme materiale fra årsmødet.
I 2025 holdes årsmødet lørdag den 5. april 2025 på Brogården ved Middelfart.
Årsmødets tema: ”Diakoni og FN’s verdensmål"
Formiddagens program kredser om Diakoni og FN’s verdensmål. Vi har inviteret Bent Ulrikkeholm fra Diakonhøjskolen i Aarhus til at holde foredrag. Efter oplægget vil vi drøfte med hinanden rundt om bordene, hvordan vi kan arbejde med FN´s verdensmål i den lokale diakoni.
Se detaljer for eftermiddagens workshops nedenfor.
Vel mødt.
Program lørdag den 20. april 2024
kl. 9.30 - 10.00 Ankomst, registrering og valg af workshop - kaffe, te og rundstykke
kl. 10.00 – 10.15 Velkomst og andagt ved bestyrelsesformand Erik Ladegaard
kl. 10.15 – 11.00 Diakoni og FN’s verdensmål ved Bent Ulrikkeholm fra Diakonhøjskolen i Aarhus
kl. 11.00 – 11.30 Drøftelse af FN’s verdensmål
kl. 11:30 - 11:40 Pause
Kl. 11.40 – 13.00 Ordinært årsmøde
kl. 13.00 - 14.15 Frokost
K. 14.15 - 15.45 Kirke Cares Landsudvalgs generalforsamling
kl. 14.15 – 15.15 Workshops med diakonal inspiration - første runde
kl. 15.15 – 15.45 Kaffe og kage
kl. 15.45 – 16.45 Workshops med diakonal inspiration - anden runde
kl. 16.45 . 17.00 Afslutning i salen
kl. 17:00 Sandwich to-go og afrejse
Frokost med input
I frokostpausen kan du høre mere om to emner.
Kirke Care - kirken møder de unge på gaden i nattelivet
Den Innovative Diakonale Fond - hvad er kriterierne for at søge penge til nye diakonale projekter i jeres sogn.
Du kan også bruge frokostpausen til at gå en tur, slappe af i et sofahjørne eller netværke med de andre deltagere. Du vælge selv!
Workshops - det foreløbige program
Vi afvikler alle workshops to gange i løbet af eftermiddagen, se programmet ovenfor. Du kan derfor i år få inspiration med hjem om to forskellige temaer - plus det løse - debatten om verdensmål, snakkene og samværet!
Workshop 1: CRAFT-psykologi og ”Hjælpende Hænder” fra Bistrup Kirke – har du hørt om det?
Ellers har du muligheden i denne workshop. Her vil Diakonikonsulent Betina Køster fortælle om teorierne bag ”håndens arbejde samt fordybelse i det vi elsker at lave” som en god ”medicin” imod stress, depression og andre sygdomme. I workshoppen vil Kirke- og kulturmedarbejder Susanne Tidemann også fortælle om deres diakonale arbejde ”Hjælpende Hænder” i Bistrup Kirke, hvor de både syr, hækler, strikker og laver smykkearbejde. Vi vil også dele erfaringer om forskellige CRAFT-aktiviteter, så du måske selv kan starte noget i jeres sogn når du er hjemme igen. Medbring gerne strikketøj eller andet håndarbejde du kan sidde og nørkle med i workshoppen.
Susanne Tidemann, kirke- og kulturmedarbejder og Betina Køster, diakonikonsulent i MDK
Workshop 2: Social drive out og det tværkulturelle arbejde
I denne workshop vil I få indsigt i, hvordan kirken kan være en positiv medspiller i det boligsociale arbejde, ved at møde mennesker præcis hvor de er og som de er, ud fra en ressourcebaseret tilgang.
Søren Lodberg Jensen, frivillighedskoordinator ved KIS Holstebro i boligområdet Trekanten
Workshop 3: Samarbejde med kommunen omkring ensomhed
Ensomhed er en stigende præmis for det diakonale arbejde og de fællesskaber der laves i sogne og Menighedsplejer.
På denne workshop vil vi arbejde med, hvordan vi spotter de aktiviteter, fællesskaber og arbejdsområder, der gør en forskel mod ensomheden og udvikler på dem. Vi vil arbejde med at finde de målgrupper der har de største behov, samt give eksempler på, hvordan der kan etableres samarbejder med andre lokale sociale aktører- så vi også ser, at ensomheden ikke bekæmpes alene.
Workshoppen tager udgangspunkt i Helsingør stifts projekt ’Sammen mod ensomheden.’
Sanne G. Damborg, diakonikonsulent i MDK
Workshop 4: Sorggrupper for børn i Bogense
I Bogense er kirken og kommunen gået sammen om at starte sorggrupper for børn. Hver anden onsdag mødes 12 børn i alderen 7-15 år i gruppen. Lotte Zarlang, sognepræst og Kamilla Værlund Rasmussen, folkeskolelærer sætter rammerne for et trygt rum, hvor børnene kan samtale om mindes deres afdøde pårørende. Kom og hør om deres erfaringer, hvilke aktiviteter, de har haft i gruppen, og hvordan de vil arbejde videre med konceptet, sorggrupper for børn.
Lotte Zarlang, sognepræst i Søndersø og Skamby og Kamilla Værlund Rasmussen, lærer på Glavendrupskolen
Workshop 5: Vil du producere video til sociale medier?
Menighedsplejer, butikker og kirker vil gerne benytte Facebook og hjemmesider til at vise den lokale omverden, hvilke spændende ting, der foregår i omkring kirken. Små korte videoer bliver set af mange på de sociale medier og de kan produceres med et værktøj, vi i forvejen altid har på os – nemlig mobiltelefonen. På workshoppen vil vi vise, hvordan I kan klippe små videoer sammen, af optagelser og billeder, I selv tager. Vi benytter programmet Kinemaster.
Rie Harbo, kommunikationsmedarbejder i MDK og Maria Ludvig, konsulent i KG
Workshop 6: Naturdiakoni
Alle bruger naturen i deres forkyndelse eller arbejde med diakonale projekter, men man kan bruge det meget mere end i dag. Eva og Elizabeth vil fortælle om kurset NATUR-DIAKONI, som udvalget afholdt i september 2023 og det idé-katalog som pt. er under udarbejdelse. Naturudvalget er et udvalg, som er nedsat under Menighedsplejen i Danmarks Bestyrelse og Elizabeth Knox-Seith er formand for udvalget, som i øvrigt har præster og andre medarbejdere i kirken som medlemmer.
Eva Green Meinel, diakonikonsulent i MDK og Elizabeth Knox-Seith, sogne- og pilgrimspræst i Stege-Vordingborg Provsti
Materiale fra dagen
Bent Ulrikkeholms powerpoint
Se Bents foredrag på Facebook
Social Driveout og ABCD metoden


Sorggrupper for børn
Link til en læringsplatform for unge om sorg
Små film til arbejdet med børn og sorg

Naturdiakoni
Plancher fra workshoppen
Folder om Pilgrimsvandring for Psykisk Sårbare og Stressfri finder du her
Craft og Hjælpende hænder - inspirationspapir

Videoproduktion til sociale medier
Slides og plakater med tips til videoproduktion. Giv gerne feedback!
