

Willemoesgård
Willemoesgade 93 A-B
2100 København Ø
Velkommen til Willemoesgård
På Willemoesgård kommer du til at bo i en ældrebolig i hjertet af Østerbro med masser af stemning. I området er der masser af butikker, caféer og restauranter, og gaden ligger tæt på Sortedamssøen, grønne parkområder, Østerport og Nordhavn Station.
Bo på en af Østerbros bedste adresser
Willemoesgård er fordelt på to opgange og fem etager med elevator, og der er 22 ældreboliger i alt.
Ældreboligerne
Boligerne er på i alt 63 kvm og har to værelser og en altan. Der er elevator og hver bolig har dørtelefon. Det er ikke tilladt at have husdyr.
Willemoesgård har også en hyggelig gårdhave og et fælleslokale med plads til 25 personer. Fælleslokalet er beregnet til beboermøder og sammenkomster, samt møder vedrørende ejendommen bl.a. bestyrelsesmøder. Fælleslokalet kan i dagtimerne udlånes til dine private arrangementer som f.eks. frokost- eller kaffeselskaber i anledning af fødselsdage og lignende.
I kælderen er der fælles vaskeri.
Hvad koster det at bo på Willemoesgård?
Huslejen excl. forbrugsomkostninger er 7.485,- kr.
Hvordan bliver jeg skrevet op til en bolig?
Hvis du gerne vil bo på Willemoesgård, skal du kontakte boligvisitationen i din kommune og blive godkendt til en ældrebolig. Herefter kan du vælge at prioritere, hvilken bolig du gerne vil visiteres til. Der er frit ældre- og plejeboligvalg i hele landet. Her hos os i Menighedsplejen i Danmark administrerer vi boligen, men den kommune, hvor boligen ligger i, har visitationsretten. Du skal derfor også kontakte den kommune boligen ligger i, hvis du vil høre, hvor lang ventetid der er på boligen eller har spørgsmål til hvor du står henne på ventelisten.
Sådan opsiger du din bolig
Opsigelse af boligen kan kun ske skriftligt. Brug meget gerne vores kontaktformular HER, så sender du opsigelsen sikkert til os.
Opsigelsesvarsel står i din lejekontrakt.
Se boligens Energimærkningsrapport
Måske er du også interesseret i
Blev personlig medlem af Menighedsplejen i Danmark. Med dit medlemsskab støtter vores sociale arbejde.



Spørgsmål og svar
Boligstøtte
Boligstøtte kan søges af alle i lejeboliger. Hvis du ønsker at søge boligstøtte, kan dette ske digitalt på www.borger.dk eller ved personlig henvendelse i kommunens borgerservice, hvor du får udleveret en blanket. Boligstøtten beregnes og udbetales af Udbetaling Danmark. Beregningen sker på baggrund af dine indkomstforhold, huslejens størrelse samt det faktum, at du bor i anvist bolig. Du kan muligvis få mere i boligstøtte, hvis du modtager døgnhjælp, eller bruger pladskrævende hjælpemidler som stærkt bevægelseshæmmet, og boligen derfor er egnet til det. Her kan du finde mere information om boligstøtte.
Kan man ansøge om beboerindskudslån?
Du har mulighed for at ansøge kommunen om beboerindskudslån til at dække det depositum, der skal betales ved indflytning, hvis du ikke selv har pengene til det. Bliver du godkendt til et lån, udbetales lånet direkte til Menighedsplejen i Danmark, som administrator af boligen.
Som hovedregel skal du ikke betale renter og afdrag på lånet de første fem år af låneperioden. Når de første fem år er gået, begynder forrentningen af lånet, og du skal begynde at betale lånet tilbage over en periode. Renten er på nuværende tidspunkt 4,5 pct. af den til enhver tid værende restgæld.
Hvis du vil vide mere om lån til beboerindskud, bedes du kontakte kommunen.