Skjulhøjgård

Ålekistevej 226-228
2720 Vanløse

Velkommen til Skjulhøjgård

Når du bor på Skjulhøjgård bliver der taget udgangspunkt i dine behov for pleje, omsorg og aktiviteter. Vi betragter hinanden som en slags familie, og som i alle familier drejer det sig om kærlig omsorg, ligeværd og samhørighed, men også retten til at være sig selv. På Skjulhøjgård er du, de andre beboere og dine pårørende i centrum.
 

”Vi gør alt hvad vi kan for at skabe en høj trivsel hos beboerne med høj selvbestemmelse og medinddragelse i hverdagen”. Forstanderen på Skjulhøjgård.
 

Skjulhøjgård blev renoveret i perioden 2011-2014 og fremtræder i dag som et moderne, velfungerende plejehjem med lækre lyse omgivelser og med eget produktionskøkken. Vi har fået mange diplomer for det store arbejde vi gør, i forhold til mad og måltider.
 

”Den er meget fin maden, det hele er godt. Det er ligesom på et fint hotel vi er her”. Beboer på Skjulhøjgård.      

Plejeboligerne

Vi har i alt 40 boliger, som er fordelt på tre etager. Hver etage har en stor fælles altan og dagligstue. Hver bolig har to værelser og er ml. 66 og 71 kvm inkl. altan. Boligerne i stuen er lidt større end på de andre etager. Hver bolig er indrettet med et soveværelse udstyret med plejeseng, stue med åbent køkken og køleskab samt et stort handicapvenligt badeværelse. Alle boliger er indrettet, så du kan komme frit omkring, selvom du bruger kørestol, rollator eller lignende. 

Det er også muligt for ægtepar at bo sammen i boligerne.

Udover de 40 boliger har vi en dejlig nyrenoveret atriumgård, som er overdækket. Vi har en større udendørs terrasse med havemøbler og udgang til haven.

I haven findes flere mindre terrasser og hyggekroge samt vores orangeri og en petanquebane. Vi har også højbede med krydderurter, som køkkenet bruger i madlavningen.

Vi har træningslokale med forskellige træningsmaskiner, og vi har en salon, hvor du kan komme til frisør og fodterapeut.
 

"Vi har det godt her, vi har det meget godt". Beboer på Skjulhøjgård.
 

Gå på opdagelse på vores hjemmeside og lær os bedre at kende. Her kan du også se billeder og tegninger af boligerne.

Hvad koster det at på Skjulhøjgård?

Huslejen excl. forbrugsomkostninger ligger ml. 8.230,- kr. og 8.260,- kr. alt efter hvilken størrelse boligen har.

Hvordan bliver jeg skrevet op til en bolig?

Hvis du gerne vil bo på Skjulhøjgård, skal du kontakte boligvisitationen i din kommune og blive godkendt til en plejebolig. Herefter kan du vælge at prioritere, hvilken bolig du gerne vil visiteres til. Der er frit ældre- og plejeboligvalg i hele landet. Her hos os i Menighedsplejen i Danmark administrerer vi boligen, men den kommune, hvor boligen ligger i, har visitationsretten. Du skal derfor også kontakte den kommune boligen ligger i, hvis du vil høre, hvor lang ventetid der er på boligen eller har spørgsmål til hvor du står henne på ventelisten.

Sådan opsiger du din bolig

Opsigelse af boligen kan kun ske skriftligt. Brug meget gerne vores kontaktformular HER, så sender du opsigelsen sikkert til os.

Opsigelsesvarsel står i din lejekontrakt. 

Se boligens Energimærkningsrapport

Måske er du også interesseret i

Læs om "Kultur på Recept", netværksaktiviteter, der støtter sørgende.

Læs mere

Blev frivillig og blev del af et levende fællesskab

Læs mere

Spørgsmål og svar

Boligstøtte

Boligstøtte kan søges af alle i lejeboliger. Hvis du ønsker at søge boligstøtte, kan dette ske digitalt på www.borger.dk eller ved personlig henvendelse i kommunens borgerservice, hvor du får udleveret en blanket. Boligstøtten beregnes og udbetales af Udbetaling Danmark. Beregningen sker på baggrund af dine indkomstforhold, huslejens størrelse samt det faktum, at du bor i anvist bolig. Du kan muligvis få mere i boligstøtte, hvis du modtager døgnhjælp, eller bruger pladskrævende hjælpemidler som stærkt bevægelseshæmmet, og boligen derfor er egnet til det. Her kan du finde mere information om boligstøtte.

Kan man ansøge om beboerindskudslån?

Du har mulighed for at ansøge kommunen om beboerindskudslån til at dække det depositum, der skal betales ved indflytning, hvis du ikke selv har pengene til det. Bliver du godkendt til et lån, udbetales lånet direkte til Menighedsplejen i Danmark, som administrator af boligen.

Som hovedregel skal du ikke betale renter og afdrag på lånet de første fem år af låneperioden. Når de første fem år er gået, begynder forrentningen af lånet, og du skal begynde at betale lånet tilbage over en periode. Renten er på nuværende tidspunkt 4,5 pct. af den til enhver tid værende restgæld.

Hvis du vil vide mere om lån til beboerindskud, bedes du kontakte kommunen.