Spisefællesskaber i menighedsplejen

Spisefællesskaber for børnefamilier

Fællesspisninger og inkluderende fællesskaber for familier i udsatte positioner.

Flere undersøgelser viser at ensomhed, trivsel og afsavn er større for familier i udsatte positioner, (Familier udenfor, 2021). Derfor arbejder Menighedsplejen i DK med at støtte børnefamilier i social udsathed ved hjælp af forskellige lokale projekter, bl.a. Folkekirkens Feriehjælp med efterfølgende netværksaktiviteter og fællesspisning i lokale sogne. I Menighedsplejen i Danmark mener vi, at det er kirkens særlige diakonale opgave at række ud til børnefamilier i udsatte positioner. I uformelle rammer mødes børnefamilier og frivillige fra kirken til forskellige sociale inkluderende arrangementer, bl.a. med kreative, natur- eller andre udviklende aktiviteter, hvori fællesspisning er en vigtig del ved møderne. Netværksaktiviteter i kirken med spisninger kan faktisk have stor betydning for familierne, når de tilbydes et givende fællesskab med redskaber til selvhjælp. Det kan hjælpe både børn og forældre til bedre trivsel i hverdagen og forbedre livsvilkår på sigt og også knytte familierne tættere på kirken.

I samarbejde med Socialstyrelsen har MDK tidligere kørt et 2-årigt projekt sammen med vores medlemssogne i hele landet med ”Inkluderende fællesskaber for børnefamilier med udfordringer”. I projektet var der støttende netværksmøder med fællesskab og sund mad samt kreative aktiviteter til børnene og oplæg til forældrene om ”5 veje til et godt liv”.

Så når forældrene mødtes til erfaringsudveksling og samtaler om hverdagens udfordringer og glæder, mødtes børnene til forskellige kreative aktiviteter. Det har bl.a. været:

Besøg af fuglekender hvor børene hørte om dyrenes evolution samt truede dyrearter i naturen og bevarelse af vores dyr. Højdepunkterne var dog at børnene fik lov til at sidde med både kakerlakker, kaniner samt ugler.
Fastelavnsfest med udklædning samt ansigtsmaling.
Street-dans.
Madlavning og bagning til forældrene.
Lego bygning i team.
Historie fortællinger.
Maleri/tegning.
Graffiti maling på lærreder.

Her er et link til ”De 5 veje til et godt liv” som måske kan inspirere:

https://www.peers.nu/wp-content/uploads/2020/01/5-veje-til-et-godt-liv-folder.pdf

Fællesspisning for unge

Hvorfor skal man arbejde med fællesspisning for unge?

Vi skal alle have noget at spise hver dag. Hvorfor ikke spise sammen? Ifølge Danmarks Statistik 2022 er det blandt unge mennesker i aldersgruppen 16 – 29, at flest føler sig ensomme hele tiden eller det meste af tiden. Når kirken inviterer unge ind til et måltid mad en hverdagsaften er det også en invitation til at få mulighed for at møde andre, bygge relationer og blive en del af et fællesskab, som kunne imødekomme ensomhed. En koordinator og de frivillige, som står for spisefællesskaberne kan være med til at skabe trygge rammer for samværet.

Hvordan kan man arbejde med spisefællesskaber for unge?

SU-middage
I Aarhus arrangerer en række kirker i samarbejde med en kristen ungdomsorganisation, UngK, SU-middage en gang om måneden. Alle er velkomne, men tilbuddet retter sig specielt til studerende, der ofte er tilflyttere til byen, og i gang med at etablere nye relationer. SU-middage er et billigt måltid hjemmelavet mad, som er tilberedt af en ansat og frivillige. Efter spisningen er der mulighed for at snakke over en kop kaffe eller en øl, spille spil og hygge sig. SU-middage er et koncept, der gerne vil vise de unge, at kirken også er for dem. Der foregår ikke kirkelige ritualer, fx bordbøn og der er ingen forventning om, at de unge møder op til søndagsgudstjenesten. På Christianskirkens hjemmeside kan du få mere inspiration.

TIPS
Benyt sognets lokaler eller andre steder, hvor der er mulighed for at lave mad. Det er en god idé med tilmelding et par dage før, så man kan planlægge indkøb og undgå madspild. Måske kan man overtage overskudmad fra andre arrangementer. Hvis man holder konceptet vegetarisk og enkelt, kan det gøres billigt og man kan finde opskrifter og benytte opskriftsberegner på internettet. Opslag på sociale medier, eller på opslagstavler, hvor unge færdes, evt. gadeplakat foran kirken eller spisestedet, kan være med til at informere de unge.

SU-middage åbner døre til nye relationer.

Hvis man holder konceptet vegetarisk og enkelt, kan det gøres billigt.

Spisefællesskaber for psykisk sårbare

Hvorfor er det vigtigt at lave spisefællesskaber for psykisk sårbare
Alle steder anses måltidet for noget, der forener mennesker og binder mennesker sammen. Måske kan det lyde banalt, men måltidet er med til at understrege fællesskaber, som en tilbagevendende og hverdagsagtig i familien og på arbejdspladser. Samtidig kan måltider markerer særlige lejligheder og fællesskaber gennem de rammer og det indhold, som vi giver måltiderne. En del mennesker, der vil betegne sig som psykisk sårbare kan måske have svært ved at deltage i et arrangement, hvor det er uklart, hvad der skal foregå. Derfor kan måltidet være ekstra relevant for individer med psykisk sårbarhed, fordi måltidet sætter en tydelig ramme for aktiviteten. Derudover kan mange med psykisk sårbare være hensat til at spise i ensomhed, og forskningen viser, at vi spiser mindre, når vi spiser alene. Derfor kan det være ekstra relevant at lave spisefællesskaber for denne målgruppe.

Hvordan man kan invitere til spisefællesskaber for psykisk sårbare

Nedenfor er eksempler på, hvad vi eller vores medlemmer har lavet af diakonale aktiviteter for netop denne målgruppe.

Åben dør
Åben Dør er et spisefællesskab for alle hver torsdag i Nygårdskirken ved Brøndby. Under titlen – Åben Dør – står der – her er rammer og ’risiko’ for venskab. Aktiviteten så første gang dagens lys i 1982, hvor der var et ønske om at tilbyde et åbent fællesskab og et alternativ til rastløshed i det dengang nyetablerede almennyttige boligområde ved Brøndby Nord. I begyndelsen var der skepsis i kirken i forhold til at have sådan en social aktivitet, men efterhånden er det blevet en fast del af Nygårdskirkens profil, og har været medvirkende til, at kirken nyder stor respekt i lokalområdet. Åbent Dør har åben om torsdagen hele året med fællesspisning, kaffe og hyggesnak fra kl. 17.00 til 19.00. Der har været forskellige aktiviteter såsom sommerlejr, grillaftner og deltagelse i Ombolds fodboldturnering.

Mad til alle
’Mad til Alle’ startede som et projekt i 2015 i Tingbjerg kirke med det formål at skabe trivsel og danne fællesskaber på tværs af Tingbjerg og samtidig minimere madspild. Gæsterne inviteres til spisning og hygge, og der er flere fælleskabsskabende indslag i løbet af eftermiddagen udover spisningen. For eksempel har ’Mad til Alle’ sin egen hjemmekomponerede madsang, som bliver sunget hver gang. Hvis en har fødselsdag, bliver det fejret med sang, flag og lagkage. Der er ind i mellem også underholdning og debat – hvor nogle af tidens hotte emner tages op. Måske kommer en gæst på besøg og fortæller om spændende emner, og så spredes kirkeblad og information om lokale arrangementer, som kunne være af interesse for gæsterne.

’Mad Til Alle’ kan kun lade sig gøre fordi en stor gruppe frivillige stiller op fredag morgen, og går i gang med at hakke og snitte. Det kræver logistik og planlægning at lave mad i store mængder og med den præmis, at maden skal tilberedes af de varer Fødevarebanken har leveret dagen før, så der er behov for både planlægning og kreativitet.

Indsæt tekst og foto der relaterer til målgruppen!

Fællesspisning Voksne

Hvorfor skal man arbejde med fællesspisning for voksne?

Mange kirker inviterer indenfor til god mad og hyggeligt selskab. I 2023 bor flere danskere alene i en husstand end antallet af husstande med to voksne. At spise hverdagsmad sammen, man være en god afveksling i hverdagen, det kan være en god indgang til at lære mennesker at kende og en mulighed for at indgå i nye fællesskaber. Til højtider kan det være rart at have et sted at komme, når andre hygger med familien.
For at gøre spisefællesskaber inkluderende kan man være bevidst om, at byde alle velkommen, man kan foreslå følgeskabsordninger, fx. køre sammen, hvis det er svært at komme alene, og man kan tildele deltagerne praktiske opgaver. Når man bidrager med sin egen indsats, får man lettere ved at føle sig som en del af fællesskabet.

Hvordan man kan man arbejde med fællesspisning for voksne

Hverdagsmad og lokal samhørighed
I flere kirker er fællesspisning koblet sammen med et arrangement i kirken, fx et foredrag eller fællessang. Andre steder er det det gode selskab og snakken omkring bordet, der er fokus. I Trinitatis Kirke i København er der fx inden fællesspisningen sangeftermiddag eller aftensang i kirkerummet.

Selve måltidet er som regel tilberedt af ansatte og frivillige i samarbejde og koster et symbolsk deltagerbeløb. For at kunne forberede indkøb og imødekomme madspild, er det en god idé med tilmelding, fx på kirkens hjemmeside.

"Danmark Spise Sammen" har udarbejdet praktiske tips til at skabe inkluderende spisefællesskaber.

Internationale spisefællesskaber
Internationalt spisefællesskab handler om at skabe fællesskaber på tværs af kultur og etnicitet. Danmark er i dag ikke længere en monokultur, men består af mange forskellige etniciteter og kulturer, og det er kirkens opgave at invitere nye medlemmer af menigheden ind i kirkens fællesskab. Hvilken bedre måde findes der, end at invitere til sammenskuds - gilde, hvor alle medbringer en ret. Det, at spise hinandens mad, er en god måde at lære hinanden at kende på. Det kan skabe gode snakke om den kultur man kommer fra og om de fællesskaber, hvor det medbragte måltid tidligere har indgået. Læs om hvordan de gør i Aars.

Højtidernes spisefællesskaber
I mange kirker er det blevet en tradition, at spise sammen Skærtorsdag, for at mindes indstiftelsen af nadverfællesskabet. Der er også fællesspisnings traditioner til mange andre af kirkens store højtider påske, pinse og jul, ligesom Fastelavn og Bededag kan give anledning til at være sammen om at nyde noget spiseligt.

Er man alene og uden nære relationer, kan højtider være et tidspunkt, hvor invitation til kirkens spisefællesskaber er kærkomment. Det er netop tidspunkter, hvor mange søger familiens fællesskab, og ensomhed mærkes stærkere.

Fra madspild til spisefællesskab
Overskudsmad kan blive fødevaregrundlag til sunde gratis måltider og skabe grobund for nærende fællesskaber.

Fisken og Brødet på Vesterbro modtager fødevarer fra de lokale supermarkedskæder og butikker. De deler mad ud to gange om ugen og en gang om ugen bliver der tilberedt et måltid i fællesskab, som alle er velkomne til at deltage i.

Måltidsfællesskaber

Læs om internationale spisefællesskaber i Aars

Læs mere

Se video om Stop Madspilds projektet Fisken og Brødet
Afspil video

Spisefællesskaber for ældre

Når vi bliver ældre stiger risikoen for ensomhed. Mange ældre oplever at hverdagen, som før var fuld af liv og samvær, nu føles tom og stille. Nogle er blevet alene efter at have mistet deres ægtefælle eller mange af deres nære relationer og gode venner. Ensomhed giver forringet livskvalitet, og lang tids ensomhed øger risikoen for demens og kan medføre hjertekarsygdomme og depression.

Spisefællesskaber for ældre mindsker risikoen for ensomheden, og giver fornyet livsglæde. Et spisefællesskab er også den perfekt ramme for at kunne danne nye venskaber.

Eksempler på spisefællesskaber for ældre

Spisefællesskaber ved højtider
Ensomheden kan føles særlig stor ved højtiderne, hvor mange andre sidder sammen. Det er ofte sådan, at ensomhed i særlig grad bliver synlig i de perioder, hvor man ved at andre mødes. Et spisearrangement kan derfor disse dage give de ældre stor trøst og glæde. Det kan være en påske, pinse eller julefrokost efter gudstjenesten. Det kan også være i forbindelse med andre særlige fællesskabs aktiviteter, f.eks. begivenheder i kongefamilien, Melodi Grand Prix eller sportsbegivenheder.

I Vejle holder de "Nytårsaften i kirken". Arrangementer skaber et hyggeligt fællesskab for dem, der normalt sidder derhjemme alene og fejrer nytårsaften, og som ønsker at dele denne aften med andre.

Flere kirker inviterer ind til juleaften. Det gør de f.eks. i Christianskirken i Aarhus, og sammen med Skt. Johannes Sogn åbner de dørene op den 24/12 og inviterer ind til juleaften. Christianskirken prioriterer højt, at der en præst med til arrangementet, for på den måde skabes der relationer mellem præst og sognebørn. Gæsterne til julearrangementet er ofte ældre enlige og skilte forældre, hvor børnene er hos den anden part i julen.

Spisefællesskaber for mandegrupper
Når livets svære overgange melder sig, kan fællesskab gøre en forskel. Når man går på pension, mister sin ægtefælle eller ved skilsmisse har især mænd brug for et ekstra skub for ikke at gå alene gennem de svære tider. For uden fællesskab kan livet føles tomt, der er brug for et nyt fællesskab.
I Frederikssund Kirke har de ”Herresalonen”, hvor en gruppe mænd mødes en gang om måneden til frokost (hvor de køber mad udefra) og en god debat, se med her hvordan de gør.

Måltidsvært
De fleste kommuner har efterhånden fået et rehabiliteringscenter eller et sundhedshus, hvor ældre opholder sig under genoptræning, inden det afgøres om den ældre skal på plejehjem eller hjem.

På Frederiksberg Kommunes Døgnrehabilitering og på Sundhedshuset i Holstebro har man ansat en frivillig koordinator til at arrangere sociale aktiviteter båret af frivillige, så der sker lidt socialt for de ældre mens de er indlagt. En af de aktiviteter, der har haft stor succes er måltidsværter, hvor frivillige kommer på centeret om eftermiddagen og spiser med de ældre ved aftenmåltidet. Fordelene ved denne aktiviteter er, at de ansatte kan få ro til at servere maden og hjælpe de personer, der skal have hjælp til at spise, mens de frivillige står for hyggelig samvær med de andre borgere. For nogen af borgerne, der er i gang med genoptræning, kan det være svært med energien sidste på aftenen, og det er rart, at der er andre, der kan holde samtalen i gang og skabe hygge. Meget forskning viser, at ældre mennesker spiser mere, hvis de er i hyggeligt selskab. De frivillige, der deltager som måltidsværter er ofte selv oppe i alderen, og har selv glæde af at deltage i aftensmåltidet. Mange af de frivillige argumentere for, at de er frivillige, fordi de håber, at der er andre, der vil være der, når de engang skal til genoptræning.