Mange børn og unge går alene hjem fra skole. Nogen har ikke et fællesskab, som de kan være en del af, og andre er ikke tilmeldt den lokale SFO. Derfor kan der være behov for, at kirken eller andre instanser skaber mulighed for fællesskaber på tværs. Start altid med at undersøge behov og muligheder for lokalt samarbejde.

Vi anbefaler meget, at kirkeligt-diakonalt engagement blandt børn og unge i et lokalt boligsocialt område altid sker i samarbejde med andre lokale aktører (boligforening, boligsocial medarbejder, lokale foreninger/klubber og frivillige nøglepersoner). Start med opbygning af relationer til alle mulige potentielle lokale samarbejdspartnere for at undersøge, hvad vi kan gøre sammenfor at styrke fællesskab blandt børn og unge i vores boligområde? Det er vigtigt for børn og unge, at de ser og oplever, at voksne samarbejder – også på tværs af kultur og religion.

Vi anbefaler, at en eller to medarbejdere støttes i at engagere sig i indsatsen, fordi det er vigtigt at der en ansat med i projektet – både for at sikre legitimiteten af arbejdet – og også for at kunne engagere og støtte frivillige.  Og frivillig indsats – med 1-2 frivillige nøglepersoner – er helt afgørende for at de involverede ansattes boligsociale engagement skal give mening. Det kan være en rigtig god ide´, at de engagerede fra kirken (både ansatte og frivillige) har trøje / jakke på med synligt logo.

Fælles Rundbold for børn, unge og voksne:
Find sammen – 4-6 voksne – og aftal datoer ca. hver 14. dag (forår og efterår) til Fælles Rundbold.
Inviter´ lokale børn og voksne via sociale netværk m.v.
Vælg en synlig, central plads / græsplæne i boligområdet som spilleplads.
Spil i et aftalt tidsrum. 45 minutter er godt.
Sørg for, at der er en point-tæller / hjælpedommer blandt de voksne.
Det kan også være en rigtig god ide med en voksen som dommer (kommentator) og pædagogisk støtte ved slå- og gribe-stedet (som også er tæt på køen). Det kan have en god fællesskabs-effekt altid at råbe navnet på den, som skal til at slå bolden.  Det enkelte barn føler sig set. Og vi lærer hinandens navne at kende.

Ferieaktivitet – legedage eller ”lege-festival”:
Tal sammen i det boligsociale netværk om behov og mulighed for ferie-aktivitetsdage for områdets børn og børnefamilier. En del børnefamilier i sociale boligområder har ikke ressourcer til at tage på ferie. Og enkelte fælles lege-dage i ferien med f.eks. krea, boldspil, skattejagt / orienteringsløb, snobrøb / pandekager / marshmellow-ristning, hoppeborg m.v. kan gøre en stor positiv forskel.

I jeres boligsociale samarbejds-netværk kan I også på et tidspunkt satse lidt større og sammen arrangere en lokal børne- og familie ”Festival” – f.eks. 3-4 dage den sidste uge i sommerferien med masser af leg, kultur og fællesskab.
Festivalen kan f.eks. laves omkring et lokalt fælleshus, beboerhus eller ved en sognegård for at mindske behovet for telte, toiletvogn m.v.

Læs en historie om bolig socialt arbejde i Holstebro, som Kirke Care og KIS-Holstebro står for

Så vidt muligt - lav aktiviteter og fællesskaber sammen med de unge.
Spørg lokale unge om at være med som frivillige i aktiviteter (boldspil, legedage m.v.) for børnene.
Siger blot en, to eller tre ”ja”, så kan det gøre en stor forskel.
I forbindelse med aktiviteter for unge: Inddrag gerne de lokale unge i idéfase, udvikling, forberedelse, praktisk afvikling og evaluering.

Studiecafé:
Er der behov for og mulighed for lokal studiecafé for unge hos jer? Hvis der allerede er et sådant tilbud i området, så kan det være godt at støtte op omkring det eksisterende med et par frivillige. 

ASSIST:
Assist er en uges aktivitet med unge studerende og lokale frivillige, som sammen hjælper ældre med praktiske opgaver i haven eller lejligheden (havearbejde, hækklipning, rengøring, enkle maleropgaver). Projektgruppen, der planlægge assist sørger for at indhente opgaver fra beboerne i god tid inden dagen, og organisere opgaverne, så de unge har noget at lave i ugen, hvor de har valgt at donere deres tid. De unge sover i kirken, så der er efter arbejdet tid til hygge og fællesskab så nye venskaber kan opstå over god mad lavet af lokale frivillige.

I Hillerød Øst har ASSIST eksisteret som et samarbejdsprojekt gennem 12 år – hvert år med bemærkelsesværdigt fællesskab og god energi.

25 % af alle sygdomstilfælde er i dag skyldes psykiske lidelser, så diakoni målrettet psykisk sårbare, er diakoni i et moderne samfund. Mennesker med psykisk sårbarhed er ofte i kortere eller længere tid sygemeldt fra arbejde eller studie. Det skaber nemt en ensomhedsfølelse – en følelse af ikke at være en del af samfundet. Kirken kan række ud og møde dem, som er på kanten af samfundet og ramt af ensomhed, psykisk sygdom og andre former for udsathed bliver med nærvær og rummelighed. En del mennesker, der vil betegne sig som psykisk sårbare kan måske have svært ved at deltage i et arrangement. Det kan gøre en forskel at blive mødt på egen hjemmebane.

Har I som lokal kirke et boligsocialt område i sognet? Så overvej og drøft i medarbejdergruppe og menighedsråd: Hvordan kan og vil I som lokal sognekirke engagere jer i denne del af jeres sogn? Hvilke ressourcer vil I bringe i spil? Er der nogle andre sociale aktører I kan samarbejde med?

Høje Gladsaxe Spiser sammen

Den 2. torsdag i hver måned er der fuldt hus i enten Haraldskirken eller i Bibliotek+ (kulturhuset) til fællesspisning og fællesskab i Høje Gladsaxe. Her samarbejder kirken med den boligsociale helhedsplan, Bydelsmødrene, familienetværk og værested om at lave fællesspisning for hele sognet – på tværs af religion og sociale og etniske skel. 

Alle bliver udfordret og inspireret til at smage lokale specialiteter lavet af frivillige, der kommer fra både Bagsværd og Bangladesh.  

Kirkens frivillige kor og band spiller altid med, og man skal være ude i god tid for at få fingre i en billet til det gratis måltid.  

Der er altid tilbud om en andagt i kirken efter måltidet, for dem der har lyst til det.  Lyt til podcast om Haraldskirkens diakoni. 

Samarbejdet mellem de forskellige instanser gør, at kirkens alrum bliver lige så meget bydelsmødrenes som søndagsmenighedens – og Bibliotek+ viceversa.  

Som de selv siger: ’Høje Gladsaxe spiser sammen – fordi det er så kedeligt at spise alene.’  

Mange ældre har ikke deres familie tæt på, og har måske ikke rigtig noget netværk. Selvom man bor tæt sammen i det boligsociale byggeri, er det ikke altid, at man kender hinanden på de enkelte etage. Derfor kan der være behov for, at kirken eller andre instanser skaber mulighed for fællesskaber på tværs. Start altid med at undersøge behov og muligheder for lokalt samarbejde.

Gårdsange og Salmer ved lokalt plejehjem
Aktivitet: En gruppe lokale, sangglade frivillige synger gårdsange og salmer (udendørs) med beboere på lokalt plejecenter hver 14. dag fra kl.16 til 16.40 fra påske til efterårsferie (minus nogle sommerferieuger).

Organisering: En kirkelig medarbejder (feks. præst/K.K.medarbejder/kirkemusiker) eller en kirke-frivillig med ressourcer får kontakt med 1-2 frivillige musikere (harmonika/guitar), som vil bruge 2 timer hver 14. dag på Gårdsange og Salmer. Lokalt plejehjem kontaktes for at høre, om der er interesse – og for at lave aftaler.

Forslag til repertoire: Katinka, Himmelhunden, Åh disse minder, Jeg ved en lærkerede, Hør den lille stær, Nu titte til hinanden, Du er min øjesten, Til himlene rækker, Altid frejdig, 1. vers af Amazing Grace. Det gir´ så meget mening at mixe ”gak og løjer” med Håb.

Praksis: Samle frivillige, som vil være med. Spørg vidt og bredt. Og smilet er vigtigere end sangstemmen. ”Det handler ikke om, hvordan det lyder – men om, hvordan det føles J”.
Arranger samling for de frivillige sangere og musikken – lav sammen med musiker udspil til repertoire (lav sangmapper på forhånd til sangerne), øv sangene igennem. Få datoer i kalenderen (forhåndsaftalt med plejehjemmet).
Påmindelses-SMS sendes ud til alle deltagere dagen før. Musikken kontaktes på tlf. for at være helt sikker. Ved sang-start kl.16:  Hver gang mødes gruppen kl.15 ved kirken, drikker kaffe, snakker, øver en enkelt sang eller to. Der kan bedes en kort bøn / Fadervor, inden der køres til Plejehjemmet. Sang fra kl.16.
Det er vigtig at Gårdsanger-leder/koordinator har en tydelig og god forsanger-stemme, og også kan stå for arrangementet i praksis og knytte lidt kommentarer/anekdoter til sangene.

Budget: Gårdsange og Salmer er billige i drift. Udgifter til kaffe og småkager og kopiering/mapper er det eneste.