Pilgrimsvandringer - med plads til sårbarheden
Når livet kan knage og brage, og til tider være svært, er naturen det bedste anker! Der kommer en ro og en fordybelse i de mindste ting, når vi sammen oplever det store gamle egetræ, eller de små fine nye anemoner.
- Pilgrimspræst Elizabeth Knox-Seith
Der har været en stor søgning mod naturen de sidste år, og specielt det med at bruge naturen aktivt hvis man har det svært eller er udfordret på forskellig vis. En del af det kirkelige landskab har også lagt mærke til dette, og derfor har vi i Menighedsplejen i Danmark fået en del henvendelser fra vores medlemmer om, hvordan man kan være med til at facilitere mødet med naturen. På den baggrund har vi i samarbejde med flere sogne udviklet aktiviteten: Pilgrimsvandringer med plads til sårbarheden, hvor vandring, fællesskab, ånd og sårbarhed følges ad.
Naturen udligner vores forskelligheder
En af styrkerne ved at vandre sammen er, at vi mødes som ligeværdige, uanset baggrund og forudsætninger. Det at være i naturen sammen er en fælles oplevelse. Når vi opdager en ørn, eller kigger ud over en sø, hvor vandets små bølger sender krusninger afsted i vinden, er der ikke forskel på nogen af os.
En vandring starter ofte ved, at vi står sammen i en cirkel. Det er vigtigt, at alle er en del af cirklen, og at ingen føler sig udenfor. Det er godt at sige noget, hver især, der gør den enkelte kendt blandt de andre. Det er ikke vores baggrund eller status, der tæller, men vores værdi som mennesker. Det er ikke indholdet af det, vi siger, der er væsentligt, men selve det at få en stemme, at blive set, og anerkendt.
De fem sanser bliver mere modtagelige, og følsomheden øges over for alt det, man møder undervejs. Man lærer efterhånden at leve mere i nuet
Den fysiske anstrengelse og den naturlige muskeltræthed føles ofte som en renselse efter en dags vandring.
Når mindreværdet mindskes, vokser mennesket! Vi er alle blot mennesker og alle kan i perioder i livet føle sig sårbare eller sat lidt til tælling. Men for mange af deltagerne i dette projekt, er det en mere eller mindre permanent tilstand – at være sårbar. Derfor er et af projektets fokusområder, hvordan vi kan skabe en ligeværdig følelse af det at være menneske og set som et vigtigt og værdsat menneske. – Og det viser sig, at ved at flytte en blandet gruppe mennesker ud i naturen – et sted ingen kender – skrælles de ydre lag af, og vi er netop blot det: mennesker sammen i en skov.
Når vi går ude i skoven sammen, så er der ikke forskel på dig og mig! Her er vi bare mennesker der går en tur og oplever naturen sammen.
Det er det bedste ved det. Samfundets kasser bliver ligesom sat ud af spil.
- Bruger fra Rosenhuset - Et kommunalt socialt tilbud i Slagelse
Sårbarhedens præmisser
Når man laver vandringer med plads til sårbarheden, er der visse præmisser det er nødvendigt at tage højde for. De tre første: Tryghed, Lethed og Genkendelighed er mulige at tage med i betragtning inden vandringen.
Tag udgangspunkt i den valgte målgruppe og skab den ramme der passer.
Den sidste; Dagsform er selvsagt ikke noget man kan tage højde for før turen, er i gang. Det er derfor vigtigt at have italesat overfor frivillige og andre, at alt afhænger af gruppen og hvor de er i dag. Gør hellere præmissen for let end for svær. Mennesker der lever med sårbarhed som et grundvilkår oplever rigeligt med nederlag, dette projekt skal være det modsatte, og det er derfor vigtigt, at der er primærpersoner med, der kender deltagerne og kan korrigere programmet efter dagsformen.
Relationer på tværs af organisationer
Ensomhed er en kæmpe faktor når vi taler om psykisk sårbarhed. Derfor er der i dette projekt også lagt op til, at der skal være opfølgende netværksaktiviteter efter alle vandringer, hvor deltagerne kan komme og spise sammen og dele deres oplevelser.
Specielt i samarbejdet med psykiatrien ses dette som et vigtigt punkt, da indlæggelserne sjældent er af så lang varighed at patienterne når at opbygge relationer de kan bygge videre på, når de igen er blevet udskrevet. Men ved at være med i projekter som dette, der også byder ind i et fællesskab, når de ikke længere er patienter, giver dem mulighed for at tale med andre i samme situation og skabe et netværk, som ellers ofte er svært.
Inspiration til at komme igang
Det kan ofte virke uoverskueligt at tage mennesker ud af de vante rammer og skabe oplevelser udenfor, men det giver så meget til et fællesskab og det enkelte menneske.
Det vigtige er ikke at køre langt eller finde de storslåede turistattraktioner, men netop at finde skønheden og roen i den nære natur.
Pak en madpakke og et par flasker vand og mød hinanden ved den nærmeste park, eller fyld et par biler og kør ud til den lokale skov og gå en tur.
At lave en pilgrimsvandring er at samle mennesker i en fælles naturoplevelse og en oplevelse af det skaberværk der omgiver os.
Pilgrimspræst Elizabeth Knox-Seith
Kontakt diakonikonsulent Sanne Damborg, tlf 92156202 eller sgd@menighedsplejen.dk, hvis I har lyst til at høre mere om hvordan I kan starte et samarbejde op med andre organisationer i jeres sogn om et lignende projekt.
Måske er du også interesseret i
Læs manual om at afholde Pilgrimsvandring med plads til sårbarheden
Menighedsplejens arbejde bærer med på FN´s verdensmål. Se video.
Se den lille film om åndehuller - unge på weekendophold med menighedsplejen.
Diakonikatalog med en præsentation af forskellige diakonale aktiviteter. Man kan både finde en punktuel manual for, hvordan man kommer i gang og historier om, hvad andre har fået ud af aktiviteten. Læs på skærmen her. Download her
