Stressfri i kirken – på mange forskellige måder

Af Eva Green Meinel, diakonikonsulent i Menighedsplejen i Danmark

Der er desværre en stigende gruppe af mennesker i samfundet, der lider af stress, angst, depression eller anden psykisk sårbarhed. Ifølge en nylig rapport skyldes 25 % af alle sygdomstilfælde psykiske lidelse. Mange i samfundet oplever i kortere eller længere perioder at blive sygemeldt fra studier eller arbejde, hvilket ofte fører til følelser af ikke at være inkluderet i samfundet og ensomhed.

Kan vi som kirke åbne vores døre med tilbud om fællesskaber eller aktiviteter, der er gode for stressramte mennesker?

Projektet Stressfri i kirken er netop et bud på det, da fællesskabet om naturnaturaktiviteter og meditation er med til at skabe trivsel og stressreduktion. Det mærker vi på deltagerne, og der er også videnskabelig evidens for, at det er relevante aktiviteter. Da vi mødes hver uge, har deltagerne mulighed for at være en del af et fællesskab med mennesker, der har de samme udfordringer som dem selv, og det skaber et meget omsorgsfuldt og åbenhjertet rum for samtaler. Projektet kræver dog en del for en kirke og dens medarbejdere. 3 timers workshop om ugen med aktiviteter i haven, der skal planlægges og pasning af højbed og planter hele året rundt. Der skal vandes hele sommeren, hvor mange har fri!

Men mindre kan gøre det – og også være meget relevant. Måske kan elementer af Stressfri i Kirken være til inspiration for andre aktiviteter, der ikke kræver helt så meget af kirken. Eksempler kan være en månedlig bålaften for stressramte, tilbud om meditationer på ugentlige eller månedlig basis, månedlig stressfri-café med kreativ aktivitet. Kirken kan også invitere stressramte til en kort pilgrimsvandring i nærområdet, hvor der er plads til sårbarhed med en kort distance og mange stop undervejs.

I Menighedsplejen vil vi i 2024 afprøve at lave Stressfri-workshops for unge, hvor vi samles om at lave mad over bål eller anden grøn naturaktivitet, og hvor fokus vil være at finde ro, at komme ned i kroppen, at have lidt stilletid sammen og fordybe os i blot at være og ikke skulle præstere.

Afgørende for aktiviteter for stressramte og psykisk sårbare må være, at der skabes en tryg og rummelig stemning, at rammerne for aktiviteterne er klare, gerne at der ikke er tilmelding, og det er muligt at kunne gå undervejs. En slags åbent hus. Samtidig må der ikke være meget støj eller uro. Det er godt at italesætte, at man som deltager har mulighed for at trække sig fra dialog enten ved at skabe et stille-bord med grej til kreativ fordybelse og nogle bøger eller blot nævne, at det kan være sundt at være i et fællesskab uden at være i dialog.Fælles for aktiviteterne i sådanne tilbud må være, at de forsøger at få sindet i ro – at komme fra sindet til kroppen og hjertet. Samtidig er det godt, hvis de deltagere, der ønsker det, kan dele udfordringer om stress. Endelig er det vigtigt med synlig ledelse af aktiviteten for at sikre, at rummet forbliver trygt for alle deltagerne.

Der er rigtig mange muligheder i kirken for at være et frirum for mennesker med stress eller andre psykiske udfordringer. Vi har et kirkerum, hvor mange mennesker – uanset religiøs overbevisning - oplever en ro og fordybelse, der kan få nervesystemet til at falde lidt til ro. Samtidig skaber vores værdigrundlag med næstekærlighed og omsorg for det enkelte menneske et godt fundament for dette arbejde. Ønsker du inspiration, så er du velkommen til at skrive til mig på egm@menighedsplejen.dk.

Tilbage til forsiden af nyhedsbrevet