Hvad fik dig til at vælge at gå den vej?
Ofte vælger man ikke, men vejen bliver bare sådan …
Helt tilbage til barndommen har vandring været en naturlig del af livet, og da jeg i min første præstetid opdagede, at mange af de mennesker, jeg mødte på vandring, delte min glæde ved eksistentielle overvejelser, stilhed og undren – men ikke kom i kirken – kaldte det på handling. I de tidlige 00’er indbød jeg til vandretur og gudstjeneste i ét og kaldte det først senere pilgrimsvandring. Det fik kirkegængere til at opdage glæden ved vandring, og vandrere til at opdage glæden ved gudstjeneste og spiritualitet.
Hvordan arbejder du med pilgrimsvandring?
Jeg arbejder på forskellige måder – dels er der pastorater og provstier, der beder mig om at komme og lave pilgrimsvandring for og med dem. Dels arrangerer jeg – sammen med min forening i stiftet ”Østjysk Pilgrimsforening” – pilgrimsvandringer på månedlig basis fra få timer til flere dage.
Pilgrimsvandringer for børn og unge i sognene tilbyder jeg som en måde at ’gå’ gudstjenesten. Jeg afholder også en sorgvandring i forbindelse med Allehelgen i Aarhus Stift på De Dødes Dag.
Når aktuelle emner trænger sig på, så tager en pilgrimsvandring udgangspunkt i fred, når der udbryder krig; nøjsomhed, når verden går grassat i grådighed og overforbrug.
Endelig er der koblingen mellem pilgrimsvandring og Grøn Kirke, som resulterer i klimapilgrimsvandringer.
Hvordan holder du pilgrimsvandring for børn og unge?
Det er typisk i forbindelse med den kirkelige undervisning, der gives tilbud om pilgrimsvandring. Med konfirmanderne bruger jeg ofte pilgrimskransen. Dels kan konfirmanderne lave deres egen pilgrimskrans, dels kan vi bruge den på vandringen med dens syv farvede perler for hvert af de syv pilgrimsord: frihed, enkelhed, stilhed, bekymringsløshed, langsomhed, åndelighed og fællesskab. (Foto af pilgrimskransen ved siden af denne tekst)
Pilgrimsvandring med konfirmander kan være tre timer efter en søndagsgudstjeneste og kirkefrokost, en hel dag eller flere dage som en anderledes konfirmandweekend. Fællesskabet mellem konfirmanderne bliver styrket, og begrebet bøn bliver pludselig vedkommende og naturligt. Pilgrimsvandring kaldes ikke uden grund ”bøn med fødderne”.
Med minikonfirmander kan det give mulighed for at gå i dybden med et tema, en kirkelig højtid eller et kirkeligt begreb. Undervejs vil der typisk være enkle øvelser, sang og bøn. Da det ofte er ret kort tid, for at det kan passe ind i det undervisningsforløb, sognet har, vil det passe godt med bare to-tre pilgrimsperler, der til sidst bliver til et vedhæng til børnenes jakke eller taske.
Er der noget særligt du gør ved en sorgvandring?
Et eksempel på sorgvandring er en kort kirkegårdsvandring i forbindelse med ”De dødes Dag” hvert år på Vestre kirkegård i Aarhus. Dagen før Allehelgen søndag summer kirkegården af mennesker, der mødes for at mindes deres døde ved gudstjenester, koncerter, aktiviteter og vandringer. Sorgvandringen varer en time og har en håndfuld stationer, hvor livet med sorg og tab italesættes gennem bibeltekster, poesi og samtale. Først og sidst synger vi en relevant, kort og enkel salme. Der er også stilhed, bøn og velsignelse, ligesom der gives mulighed for efterfølgende samtale. Medlemmer fra stiftets pilgrimsforening går med og fungerer som støtte og ekstra samtalepartnere.
Et andet eksempel på sorgvandring er en vandring med en efterladt, der efter et opfølgning-på-begravelse-besøg ønsker at fortsætte samtalen.
I naturen er det aldrig svært at have lange passager med stilhed, og det kan for den sørgende være en hjælp, at man går side om side og ikke sidder overfor hinanden.
Hvad er de særlige elementer i en klimavandring?
Klimapilgrimsvandringer kan være arrangeret af pilgrimsforeningen, som inviterer bredt til en pilgrimsvandring med klima og bæredygtighed i fokus. Vi har også opfordret pilgrimsteologer over hele norden til at planlægge en klimapilgrimsvandring hvert efterår forud for årets klimatopmøde for at gøre opmærksom på, at vi også som samfundsborgere og menighed ønsker, at verdens politikere skal handle. Samtidig er klimapilgrimsvandringen fyldt med bøn for klode og klima, for visdom og handlekraft til både verdens ledere og hver enkelt af os. Klimapilgrimsvandring er med både ord, stilhed og samtale og kan vare fra få timer til en hel dag afhængig af sted og målgruppe og sammenhæng med andre arrangementer.
Det er et ønske, at det med tiden kan blive mere eksponeret i offentligheden, så mennesker, der ikke har haft kendskab til kirkens engagement i den grønne dagsorden, får mulighed for at opdage det.
Som pilgrimspræst og Grøn Kirke-præst er der også sogne, der inviterer mig til at lave klimapilgrimsvandring som et supplement eller inspiration til deres sognearbejde for grøn omstilling.
Du er også grøn kirke-medarbejder – hvad er formålet her?
Kloden lider! Og det kommer os alle sammen ved. Måske er en af grundene til klimakrisen, at vi i vores del af verden er blevet skilt fra naturen, så vi hverken kender den eller elsker den. Med Grundtvigs ord ”Og han har aldrig levet, som klog på det er blevet, han først ej havde kær”, bliver det tydeligt, at vi skal genopdage skaberværket, have vakt vores undren og se, at vi er en lille del af det store og skønne.
Hvad oplever du, at deltagerne får ud af vandringerne?
De syv pilgrimsord indgår ofte – det er nøgleord, som mange længes efter at fordybe sig i. Så derfor det samme, som jeg selv: glæden, undren, taknemmelighed og livsmod. Generelt er det berigende for alle deltagere; når man vandrer sammen, deler man oplevelser, minder, kriser – og madpakker.
Hvad betyder det for dig at forkynde via pilgrimsvandring?
Forkyndelsen bliver et fælles anliggende på forunderlig vis. Et er at holde andagt undervejs, noget andet er, at vandringen fremmer samtalen, de nysgerrige spørgsmål og det anfægtende, så det bliver dialogisk og ikke envejskommunikation, som mange oplever det i kirkerummets gudstjenester. På vandringen kommer evangeliet ofte nemmere til orde.
Litteratur om pilgrimsvandring
Elizabeth Knox-Seith: Den bevægelige spiritualitet
Flere forslag følger.....