Kære Venner af menighedsplejen
Hermed får I det første nyhedsbrev i 2025, hvor vi udover inspirerende artikler om samarbejdet med kommunen og aktiviteter for/med unge også har en artikel om kirkeårets vigtigste højtid - påsken. For i Menighedsplejen i Danmark er forkyndelsen og diakonien to sider af samme sag. Diakonien kan ikke leve uden forkyndelsen og forkyndelsen kan ikke leve uden diakonien. Budskabet om Jesu liv og død bliver tom og ligegyldig, hvis der ikke er handlinger, der følger med. På årsmødet den 5. april har vi fokus på samarbejdet mellem kommunen og kirken, da vi ser en stor styrker i dette samarbejde. Kommunen og kirken har helt forskellige udgangspunkt for deres sociale arbejde, og det kan være en styrke, hvis begge parter respekterer forskelligheden i arbejdet til den enkeltes bedste. Jeg håber, at I vil finde ny inspiration i dette nyhedsbrev til både diakoni og forkyndelse.
God læselyst, Mette